Jeg var trans og fortryder, det er et svindelnummer | Sandra Mercado
Jeg var en feminin homoseksuel dreng, der fik at vide, at jeg var en kvinde i den forkerte krop. Efter tyve år, hormoner og en vaginoplastik vågnede jeg op: dette er et svindelnummer. Man kan ikke skifte køn, og at give blokkere til børn er mishandling.
Oversigt
Sandra Mercado fortæller om sin rejse fra en feminin homoseksuel dreng, der blev mobbet og mishandlet i 1990'ernes Spanien, til en medicinsk transitioneret kvinde under den gamle kønslov, og endelig til en af-transitioneret homoseksuel mand. Efter vaginoplastik og komplikationer oplevede han en erkendelseskrise om, at han ikke kunne skifte køn, og taler nu for eksplorativ terapi for dysfori, mens han advarer mod pubertetsblokkere, affirmerende behandling og Spaniens selv-ID-lov.
Fuld Videosammenfatning
Sandra Mercado, født i 1986, fortæller om sin opvækst som en feminin homoseksuel dreng nær Barcelona i 1990'erne. Fra tidlig barndom var han tiltrukket af mænd og foretrak aktiviteter og stilarter kulturelt forbundet med piger, hvilket udsatte ham for alvorlig mobning i skolen, psykologisk mishandling fra hans far og gennemgribende homofobi. Fordi samfundet ligestillede hans femininitet med kvindelighed, og fordi det at være en feminin homoseksuel mand føltes skamfuldt og farligt, udviklede han kønsdysfori og kom til at tro, at han var født i den forkerte krop. Under Spaniens ældre kønslovgivning gennemgik han affirmerende terapi, hvor psykologer bekræftede, at han i virkeligheden var en kvinde fanget i en mandekrop, hvilket forstærkede sexistiske stereotyper om, hvad der udgør en kvinde. Han startede på kønsskiftehormoner og gennemgik senere vaginoplastik. I første omgang oplevede han kønseufori og blev socialt set som en kvinde, men omkring et et halvt år efter operationen begyndte han at lide af fysiske komplikationer, herunder urinrørsforsnævring. Han siger, at kirurger eksperimenterede på ham uden ordentlig informeret samtykke under en rekonstruktion, flyttede hans urinrør uden advarsel og behandlede ham som et forsøgskaninchen. Dette fysiske traume sammenfaldt med en dyb mental krise. Han begyndte at spørge, hvad det egentlig betyder at 'føle sig som en kvinde', og indså, at konceptet udelukkende hvilede på sexistiske stereotyper snarere end biologisk virkelighed. Han konkluderede, at han var blevet vildledt af medicinske fagfolk, og at det er umuligt at skifte køn. Han forstår sig nu som en homoseksuel mand, der blev udsat for alvorlig homofobi, ikke en kvinde, og gennemgår eksplorativ psykoterapi for at adressere rødderne til sin dysfori i barndomstraumer, faderlig mishandling og samfundsmæssig afvisning. Mercado er kritisk overfor Spaniens nuværende selv-ID translovgivning, som han hævder muliggør fetichister og fjerner psykologiske sikkerhedsforanstaltninger, og han fordømmer udlevering af pubertetsblokkere og kønsskiftehormoner til mindreårige som barnemishandling og ukontrolleret medicinsk eksperimentering. Han insisterer på, at dysfori bør behandles med grundig psykologisk udforskning, før der tages eventuelle irreversible skridt. Han bemærker, at den medicinske transition har efterladt ham med kroniske helbredsproblemer og vedvarende mental nød, uden at have løst hans underliggende tilstand, som han beskriver som en mental lidelse, der kræver ægte behandling, ikke bekræftelse.